イディオムの認知度調査 : デンマーク人に対するアンケート結果から(言語編)
スポンサーリンク
概要
- 論文の詳細を見る
I 2000 og 2004 lavede jeg sporgeskemaundersogelser blandt danskere om danske idiomer med dyrenavne for at fa at vide om man virkelig kender og/eller bruger de idiomer der star i ordbogerne, og om der findes aldersmaessig forskel blandt brugerne. I undersogelsen i 2000 undersogtes der 107 idiomer med dyrenavne, og sporgsmalene var: 1) kender du udtrykket, 2) er udtrykket almindeligt brugt, 3) forstar du udtrykket, 4) bruger du selv udtrykket og 5) hvad betyder udtrykket. Informanterne bestod of folk i aldersgrupperne 20'erne og 50-60'erne. Undersogelsen i 2000 viser at de i aldersgruppen 50-60'erne kender og bruger flere udtryk end dem i 20'erne, og man kan ogsa se fra sporgsmal 5) at nogle udtryk tolker man bredere, andre snaevere (Suzuki 2001). Da jeg allerede skrev om undersogelsen i 2000, vil jeg i denne artikel fokusere mest pa undersogelsen i 2004. Den handler om 148 idiomer med dyrenavne, og sporgsmalene var om man 1) skriver dem, 2) siger dem 3) ser dem, 4) horer dem eller 5) ikke kender dem. Der er i alt 96 informanter fordelt pa forskellige generationer. Man kan se at svaret pa "kender ikke" er faerre hos de aeldre. [table] Kun otte idiomer kendtes af alle, og dem som ingen i en generation svarer pa "kender ikke", dvs. de idiomer som alle informanter i mindst en generation kender, taeller 95. Man kan igen se at der er flere "ingen kender ikke"-udtryk hos de aeldre. Det er ogsa tydeligt at de som svarer pa "kender ikke" er flere hos de unge. Der findes dog et par afvigelser ; de udtryk som de unge kender mere til i forhold til de aeldre. Der findes ikke noget udtryk som ingen informanter kender, men dem som alle i en generation svarer pa "kender ikke", dvs. de idiomer som ingen informanter i mindst en generation kender, taeller ni, og det er de fleste tilfaelde den yngste generation (-25), som ikke kender udtrykket. Nar man kigger pa de andre sporgsmal, om man "skriver", "siger", "ser" eller "borer", fmdes der ikke noget udtryk, som alle mener ja til, og mht. "ser" og "horer" findes der heller ikke noget udtryk som ingen mener ja til. Man kan ogsa se at der i alle generationer er flere svar pa "siger" og "horer" end "skriver" og "ser", hvilket forer til at idiomerne, i hvert fald med dyrenavne, bruges mere mundtligt. [table] Igen er det tydeligt at de aeldre kender mere til udtrykkene, men nar man ser naermere pa svarene pa "skriver", er der faktisk flere udtryk som de unge (26-35) skriver. Den nedenstaende tabel viser antallet of de udtryk som mere end halvdelen i generationen svarer pa "skriver". [table] Da de yngste (-25) ikke kender sa mange udtryk i forvejen, er det forstaeligt at der kun er 5 udtryk, som de skriver, men 17 (26-35) og 10 (36-45) er relativt mange. Det er nok pa grund af aendringer i vores liv, hvordan man forholder sig til at skrive. I fora og blog pa nettet og SMS skriver man mere og mere talesprog, og nar jeg soger idiombrug pa nettet, er det som regel i fora eller blog hvor jeg kan finde brugseksempler. Ordboger slar man op i for at finde forklaringer, sa det er pa en made naturligt at idiomerne i ordboger ikke altid viser at de er velkendt og accepteret i samfundet. Men de par udtryk, som kun fa informanter kender, overlever i ordbogerne, fordi det er sjaeldent at man sletter et eller flere oplaeg nar ordbogerne revideres. Det er nok ogsa, grunden til betydningsforskellen i ordbogerne og den virkelige brug.
- 大阪外国語大学の論文
著者
関連論文
- イディオムの認知度調査--デンマーク人に対するアンケート結果から
- イディオムの認知度調査 : デンマーク人に対するアンケート結果から(言語編)
- ことわざの定形性とイディオムとの関連について : デンマーク語における具体例から(言語篇)