アンデルセンと旅のナラティヴ(1) : 『徒歩旅行』にみる移動の表象(文学編)

スポンサーリンク

概要

• 論文の詳細を見る

• Som bekendt var H.C. Andersen en stor rejsende og skrev en del boger, der handlede om rejser baseret pa hans egne oplevelser. Alligevel laeses disse vaerker meget sjaeldent i Japan. Skyggebilleder, En Digters Bazar, I Sverrig, I Spanien og Et Besog i Portugal betragtes som regel som rejseboger, men ikke som romaner. Men efter min opfattelse er dette ikke altid korrekt, fordi der findes ikke sa fa fiktive elementer i dem. For eksempel praesenteres hans debutbog Fodreise indimellem som en rejsebog, selv om den ikke har meget med en rejsebog at gore. Grunden til, at man saledes fortolker dem forkert, er, at man fokuserer pa selve rejsebeskrivelserne. I denne artikel har jeg gennemgaet en raekke rejsemotiver, eller rettere sagt, forflyttelsesmotiver i Fodreise og forsogt at belyse, hvordan forflyttelsen eller rejsen forstaes som et grundlaeggende emne ved Andersens forfatterskab. Min analyse laegger vaegt pa folgende punkter: 1. Forflyttelsesmotiverne kan forst og fremmest analyseres inden for den litterwre udtryksform "arabesken". Udgangspunktet for dette er, at H.C. Andersen selv betragter Fodreise som "en humoristisk, underlig Bog, en Slags phantastisk Arabesk, der dog ganske antyder min hele Personlighed og mit Standpunkt dengang, der viste sig isaer i Lyst til at lege med Alt, spotte i Taarer over mine egne Folelser ; broget vexlende, et heelt Tapet var denne digteriske Improvisation". Broget forvirring, laengsel, rastloshed, sindsbevaegelser, forandringer, ustandselige afrejser og forvandling er nemlig vigtige faktorer i den litteraere arabesk hos Romantikken. 2. I Fodreise findes der to hovedtemaer, der haenger sammen med rejsen. Det ene erdodstemaet. Her analyseres besoget i dodsriget, modet med Doden og samtaler med Doden. Som Johan de Mylius papeger, er doden for Andersen rejsens endemal, hvilket vil sige, at jeg-personen ikke endnu kan folges med Doden, for livsrejsen er faerdig. Det indicerer, at doden ma forstaes paradoksalt, idet modet med Doden tilskynder en til at vende tilbage til livet. Det andet tema er modet med jegets identitet, med andre ord et alter ego, der er symboliseret ved jegets fantastiske rejser. Gengangeren, dobbeltgwngeren, sovngaengeren og Ahasverus er udtryk for et alter ego. De er allesammen uvirkelige, idet de lever i jegets underbevidsthed, dromme og fantasi. Fremmedhedsfolelse, identitetsoplosning er nemlig baseret pa Andersens grunderfaringer i livet. Hos Andersen ses fremmedgorelsen lige fra forfatterskabets begyndelse, og derfor er der ikke nogen graenser mellem virkelighed og fantasi, dvs. mellem det fiktive og det ikke-fiktive.

著者

• 田辺 欧

  大阪外国語大学地域文化学科

関連論文

• 第一次世界大戦後におけるデンマーク芸術運動 : 文芸誌"Klingen"(1917-20 & 1942)についての一考察(文学編)
• 第1次世界大戦後におけるデンマ-ク芸術運動--文芸誌"Klingen"(1917-20&1942)についての一考察
• アンデルセンと旅のナラティヴ(1) : 『徒歩旅行』にみる移動の表象(文学編)

スポンサーリンク