デンマーク語における法助動詞と受動態の関係について(言語編)
スポンサーリンク
概要
- 論文の詳細を見る
I denne artikel vil jeg forst og fremmest praesentere en ny beskrivelse af Hansen & Heltoft (2005) om forholdet mellem modalverber og passiv i dansk. I Danske Studier 1972 kan man laese artiklen "Modal interessens. Nu bor det (komme) frem". Den er skrevet af Erik Hansen og i den papeger han at en raekke saetninger med modalverber og de to kendte danske passivformer, nemlig s-passiv og blive-passiv, har en tendens til at modalverberne med de deontiske betydninger knytter sig til s-passiv og modalverberne med de epistemiske betydninger til blive-passiv. Erik Hansen illustrerer det ved folgende raekke eksempler: (la) Han vil hentes. (EH:9) (7b) Han vil blive hentet. (EH:9) (2a) Han skulle vaccineres. (EH:16) (8b) Han skulle blive vaccineret. (EH:16) (3a) Han ma opstilles til formandsposten. (EH:21) (9b) Han ma blive opstillet til formandsposten. (EH:21) (4a) Han bor klippes. (EH:23) (10b) Han bor blive klippet. (EH:23) Hertil papeger han at modalverberne med de deontiske betydninger kan knytte sig til blive-passiv nar der er tale om en interessent. I de folgende saetninger (5a) Jeg vil gerne undersoges. (EH:11) (11b) Jeg vil gerne blive undersogt. (EH:11) (6a) Han skulle hentes. (EH:17) (8b) Han skulle blive hentet. (EH:17) kan man se at (5b) indeholder villes deontiske betydning, dvs. vilje, men isaer her passiv-vilje, og (6b) skulles deontiske betydning, dvs. lofte. Ifolge Erik Hansen udtrykker (5b) at der er en anden person udover den talende der onsker at subjektet "jeg" bliver undersogt. Den person kan kaldes en interessent. (5b) udtrykker yderligere at subjektet "jeg" ikke har noget imod det. I (6b) er der ogsa involveret en anden person som interessent der onsker at subjektet "han" bliver hentet. Interessenten kan vaere den talende eller en helt anden person. Oven i kobet udtrykkes her at den talende lover at soger for at det propositionelle indhold bliver realiseret. Her forklarer Erik Hansen ikke hvorfor de deontiske modalverber knytter sig til s-passiv og de epistemiske modalverber knytter sig til blive-passiv. Heller ikke hvorfor de deontiske modalverber kan knytte sig til blive-passiv nar der er tale om en interessent. Disse punkter kan dog forklares med at bruge en beskrivelse som man kan se i Heltoft & Jakobsen (1996) og Hansen & Heltoft (2005). De pastar at der er forskel i modus mellem de to danske passivformer. Vi har hidtil haft den forklaring pa de to danske passivformer at s-passiv er den statiske form og blive-passiv er den dynamiske form. Men ifolge Heltoft & Jakobsen (1996) og Hansen & Heltoft (2005) findes der ikke nogen forskel i telicitet (eller aktionsart) mellem s-passiv og blive-passiv. F. eks. i de to folgende saetninger er der ikke tale om forskel i telicitet. (7a) Fiolteatret lukkes. (HH:54) (9b) Fiolteatret bilver lukket. (HH:54) Ifolge Heltoft & Jakobsen (1996) og Hansen & Heltoft (2005) udtrykker (7a) at der er en beslutning eller en intention om at gore det. De udtrykker overhovedet ikke at teatret er i faerd med at blive lukket. Derimod viser (7b) at det propositionelle indhold er et faktum i tid og rum som den talende konstaterer. De konkluderer at s-passiv betegner objektiv modus og udtrykker en bevidsthed eller intention der er eller kan vaere placeret et andet sted end hos den talende, og at blive-passiv betegner subjektiv modus og udtrykker den talendes egen regning. Deres udlaegning af forholdet mellem de to danske passivformer gor det muligt at forklare hvorfor de deontiske modalverber knytter sig til s-passiv og de epistemiske modalverber til blive-passiv. Det er nemlig fordi de deontiske modalverber betegner objektiv modus og de epistemiske modalverber subjektiv modus. Det er altsa logisk at de deontiske modalverber vaelger s-passiv og de epistemiske modalverber vaelger blive-passiv. Men nar man ser (5b) og (6b), er det alligevel uforstaeligt at ville i (5b) og skulle i (6b) vaelger blive-passiv. Det er klart at ville i (5b) og skulle i (6b) er deontiske. Derfor haenger det ikke sammen, nar de knytter sig til blive-passiv. Ifolge Hansen & Heltoft (2005) skal man her taenke pa det de kalder "modalfaktor". Det er en storrelse som modaliteten udgar fra. I de saetninger der indeholder s-passiv eller de deontiske modalverber kan modalfaktoren vaere den talendes bevidsthed, den andens intention, en norm eller et forhold i omverdenen. Derimod kan modalfaktoren i de saetninger der indeholder blive-passiv eller de epistemiske modalverber kun vaere den talendes bevidsthed Nar man anvender "modalfaktor", kan man f.eks. forklare hvorfor skulle i (6b) knytter sig til blive-passiv. Som i den ovennaevnte beskrivelse er der i (6b) tale om at der findes en anden person ud over subjektet selv der onsker at det propositionelle indhold bliver virkeliggjort, og at den talende lover at sorge for en virkeliggorelse af det propositionelle indhold. Derfor kan man sige at modalfaktoren er den talende. Pa den made er det logisk at skulle i (6b) knytter sig til blive-passiv. Men ville i (5b) er ikke let at forklare. I (5b) er modalfaktoren subjektet selv. Der er ikke involveret den talendes regning eller bevidsthed. Pa trods of det knytter ville i (5b) sig til blive-passiv. Hansen & Heltoft (2005) mener at det sker fordi ville ikke er et af de aegte modalverber. De beskriver ikke mere om dette ville. Til sidst vil jeg gerne naevne en saetning med skulle. (7) Samtidig naerer flere EU-lande frygt for, at deres industrier skal blive udsat for en unfair konkurrence,...(korpus 2000) (7) er ifolge Infomedia en saetning i en artikel of Jylladnds-Posten og er skrevet af en journalist. Her udtrykker skulle at ledsaetningen er en frygt som subjektet i hovedsaetningen har. Derfor er modalfaktoren ikke den talende. Det er sa igen maerkeligt at skulle i (7) knytter sig til blive-passiv. Der er altsa alligevel nogle "gader" tilbage om forholdet mellem modalverber og passiv i dank, sely om man stotter sig til en raekke beskrivelser i Heltoft & Jakobsen (1996) og Hansen & Heltoft (2005). Det er dog helt klart at deres beskrivelser er virkelig vigtige for at forsta forholdet mellem modalverber og passiv i dank.